Kamager som organisation

Teams
På Kamager er vi organiseret i 6 teams som varetager beboernes behov i dagligdagen. Se under teamarbejde.

Nattevagter
Om natten har beboerne tryghed i, at der er to kompetente og stabile personer at henvende sig til.

Udvalg
Fagligheden udvikles på Kamager i organiserede udvalg.
Der findes på nuværende tidspunkt et MED-udvalg, et praktikudvalg, et grønt udvalg, et uddannelsesudvalg, et ansættelsesudvalg, et beboermødeudvalg, og et medicinudvalg. Sikkerhedsudvalget er sammenlagt med MED-udvalget.
Disse udvalg skal sikre alt lige fra, at vi ansætter kvalificeret personale, til at der sker en udvikling på de enkelte områder og at vi har en sikker og tryg arbejdsplads. Udvalgene har også fokus på koordinering i hele huset.
MED-udvalg
MED-udvalget består af en repræsentant for hvert team, leder og stedfortræder samt sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Forstanderen er formand for udvalget og tillidsrepræsentanten er næstformand. Her træffes en del beslutninger der vedrører Kamager som bosted, arbejdsplads og organisation. Det kan være overordnede pædagogiske tiltag eller en rygepolitik, der kræver en debat. Enhver medarbejder kan henvende sig til udvalget med et  emne, som vedrører beboere eller personale. MED-udvalget skal sikre at medarbejdere inddrages i beslutninger vedr. Kamagers praksis som hhv. botilbud, arbejdsplads og organisation.

Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen består af forstander som er sikkerhedsleder, sikkerhedsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanten. Sikkerhedgruppen skal sikre, at der er et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø på Kamager.

Beboermødeudvalg
Dette udvalg skal sikre, at beboermøder løbende udvikles efter beboernes behov og efter, hvad der rent fagligt er oppe i tiden, således at beboerne på bedste måde har medbestemmelse.
Nytårskur 2009 - for beboere og personale på Kamager
Den Sociale Virksomhed
Pensionat Kamager drives af Den Sociale Virksomhed. 
Pensionat Kamager    Brønderslev Allé 21    2770 Kastrup    Tlf: 32 46 66 66    Sikker mail: kamager@hav1.regionh.dk
Sidst ændret: 28-07-2011