Boligen

Hvem bor på Kamager
Der bor 40 forskellige mennesker på Kamager med hver deres interesser, individuelle boliger m.m. Nogle interesserer sig for musik, dans, svømning eller harmonika-spil. Mens andre interesserer sig for modeltoge, sporvogne, dyr, biografture eller andet.


Bolig med lille terrasse
Hvis du bor på Kamager har du din egen bolig bestående af værelse, entre, badeværelse og en lille terrasse. Din bolig kan være et sted, hvor du dyrker dine interesser, inviterer andre på besøg, slapper af, hører musik osv.


Vi lægger en plan sammen
Sammen finder vi ud af, hvad du selv kan ordne i din bolig og hvad du skal have hjælp og støtte til. Du fortæller personalet på din måde, hvordan du gerne vil have, at vi hjælper dig.


Din lejlighed bliver gjort ren
Vi har husassistenter ansat som sørger for, at din bolig bliver gjort ren i det omfang du har brug for det.


Fællesrum eller egen bolig
Nogle beboere kan godt lide at fordybe sig med deres egne interesser hos dem selv, andre kan godt lide at være sammen med andre i fællesrummene.
Indimellem er der med eller uden støtte fra personale beboere, der inviterer hinanden på DVD-aften eller kaffe hos sig selv.
Der er fællesrum, hvor du kan lave noget sammen med andre beboere. Der er stuer, køkkener og en hall, som kan bruges til små aktiviteter. Der er en stor have med bålplads.
I den nye tilbygning er der Biografen og Glassalen som er to rum som er adskildt af en skillevæg. Denne kan man slå sammen og så har vi et stort rum. Her kan du foreksempel holde fester eller fødselsdag hvis du har lyst.

 





Den Sociale Virksomhed
Pensionat Kamager drives af Den Sociale Virksomhed. 
Pensionat Kamager    Brønderslev Allé 21    2770 Kastrup    Tlf: 32 46 66 66    Sikker mail: kamager@hav1.regionh.dk
Sidst ændret: 13-05-2011